Campingplads midt i Djurslands smukke natur
Foretrækker I at ligge i telt, sove uforstyrret i campingvogn eller at koble af i en hytte med eget toilet? Hos Mols Bjerge Camping ved Ebeltoft er der frit valg på alle hylder. Dermed kan I nemt planlægge dén campingferie, I har lyst til.
I finder vores campingplads midt i Mols Bjerges uovertrufne naturområde. Her er I langt fra byens støj og hverdagens bekymringer. Fyld i stedet feriedagene med vandreture, svømmeture i den opvarmede swimmingpool eller fordybelse i en god bog. På vores campingplads er der plads til både aktive og afslappede timer.
Feriegæst, sæsongæst, fastligger. Alle er velkomne til uforglemmelige ferieoplevelser på Djursland med det hyggelige campingliv som centrum. Og har I hund, må den selvfølgelig gerne komme med.

Hold ferie i naturskønne omgivelser
Djursland er et af de smukkeste områder i Danmark. Jyllands næsetip er omringet af hav, hvilket giver hurtig adgang til skønne oplevelser ved bølgen blå. Tag til Ahl Strand, Vibæk Strand eller Boeslum Strand, hvor I kan nyde et par dejlige timer ved vandkanten. Eller nyd den flotte udsigt over hav og bugt, som du finder utallige steder på Djursland.
Nationalpark Mols Bjerge breder sig over et stort areal på sydsiden af Djursland. Her kan I trække i vandreskoene og fuldføre én af de mange vandreruter, som snor sig gennem det kuperede terræn. På ruten får I fornøjelsen af rigt dyreliv, store skovområder og vilde beplantninger. I sandhed en naturoplevelse, som I skal unde jer selv, når I besøger vores campingplads.
Opvarmet swimmingpool og sjove sommeraktiviteter
På vores hyggelige campingplads er der plads til at være sammen. Både med familie, naboer og venner. Her er masser af ting at give sig til, så alle går hjem med en god oplevelse i bagagen.
Hos Mols Bjerge Camping finder du en lang række faciliteter, der forsøder campingferien:
- Opvarmet swimmingpool
- Legeplads, hoppepuder og minigolf
- Kiosk og hyggelig café med lækker mad.
Om sommeren kan I også glæde jer til sjove sommeraktiviteter for alle pladsens gæster og fastliggere. Besøg fx vores kreaværksted, syng med, når vi inviterer til musikaften, eller lad børnene slå sig løs til pool party.
I finder aktivitetskalenderen her.